skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Charlemagne-ungdomsprisen for 2017 er åben for ansøgninger

 .

Unge mennesker betyder noget for os, og vi er overbeviste om, at de gør en forskel. Og de som virkelig bidrager fortjener en anerkendelse. Derfor uddeler Europa-Parlamentet hvert år Charlemagne-ungdomsprisen. I dag åbner vi for den 10. udgave. Hvis du er mellem 16-30 år og medvirker i et projekt, der har en europæisk dimension, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. De projekter, der vinder, vil ikke bare få anerkendelse og mediedækning, men også et beløb til at udvikle deres projekt.

Prisen

Charlemagne-ungdomsprisen er organiseret af Europa-Parlamentet sammen med International Charlemagne Prize Foundation i Aachen, der hvert år bliver tildelt projekter ledet af unge mellem 16 og 30 år. De vindende projekter skal være forbilleder for unge i Europa og give et praktisk eksempel på europæere, der forstår at leve sammen.

De tre vindende projekter bliver udvalgt mellem 28 oprindelige projekter, der er blevet udvalgt af en national jury i de enkelte medlemsstater. I år vil prisbeløbet være højere: de tre projekter vil modtage 7500, 500 og 2500 euro. Repræsentanterne for projektet bliver inviteret til at besøge Europa-Parlamentet i Bruxelles eller Strasbourg til efteråret.

Kravene til projekterne:

  • De skal promovere europæisk og international forståelse.
  • De skal hjælpe med at udvikle en fælles følelse for europæisk identitet og integration.
  • De skal være en rollemodel for unge, der bor i Europa og give et praktisk eksempel på europæere, der forstår at leve sammen.

Klik her for at få mere information om betingelserne for ansøgningen. Hvis du har nogen ubesvarede spørgsmål, kan du kontakte prissekretæriatet via ECYP2017@ep.europa.eu.

Hashtag: #ECYP2017

Generelle spørgsmål: ECYP2016@europarl.europa.eu