skip to content

Vores politik om cookies på Europa-Parlamentets Kontor i Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies for at give brugerne af vores hjemmeside den bedst mulige oplevelse. Vi bruger dem ikke med henblik på at indsamle personlige oplysninger, men udelukkede med statistisk formål i forhold til Google Analytics.

Fortsæt
 
 
 

Pressemeddelelse 2010

Førstepladsen i Charlemagnes Ungdomspris 2010 går til... Tyskland!

Det tyske projekt "Tog til Europa" blev tildelt førstepladsen i Charlemagnes Ungdomspris 2010 ved prisoverrækkelsen, der fandt sted den 11. maj i Aachen. Andenpladsen gik til bogprojektet "Du er her" (Irland), mens tredjepladsen gik til "BEST Engineering Competition BEC" (Bulgarien). Førstepræmien blev overrakt af Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek. Charlemagneprisen gives for projekter, der fremmer en følelse af fælles europæisk identitet og integration blandt unge.

Aachen Universitet udgjorde rammerne for uddelingen af Charlemagne Ungdomsprisen 2010. Velkomsttalerne blev holdt af Parlamentets formand Jerzy Buzek og formanden for Fonden for Den Internationale Charlemagnepris, Michael Jansen, mens Aachens borgmester holdt talen for de bulgarske modtagere af tredjepladsen. Hans-Gert Pöttering, MEP og tidligere formand for Europa-Parlamentet deltog ligeledes i prisoverrækkelsen og overrakte prisen for andenpladsen til en repræsentant for det irske projekt.

Vinder-projekterne kommer fra Tyskland, Irland og Bulgarien

Tyskland - "Tog til Europa"

Projektet "Tog til Europa", som modtog førsteprisen, repræsenterer essensen af den europæiske ide: Samarbejde på tværs af grænser samt opdagelse af diversiteten og det potentiale, der ligger heri", erklærede Europa-Parlamentets formand Jerzy Buzek.

"Tog til Europa", der løb af stablen i november 2006 under Comenius skolepartnerskaberne og koordineret af Bad Kreuznach Vocational School, bragte flere end 1500 unge fra 24 erhvervsuddannelser sammen for at bygge et lokomotiv med vogne. Toget har en bredde på 9 cm, en længde på omkring 8 meter og kører på en 12 meter lang cirkulær bane.

Formand Jerzy Buzek tilføjede, at "projektet på fremragende vis illustrerer nutidens Europa
- et Europa, der bæres frem af mennesker, der i fællesskab overkommer grænser og fører store opgaver ud i livet".

Irland - "Du er her"

"Du er her" er et bogprojekt, realiseret af 14 unge mennesker i fællesskab; en "pantologi" (af det græske præfiks "pan" og "antologi") om personer født i eller efter 1980, som bor og arbejder på kunstneriske, intellektuelle eller aktivistiske projekter i et land, som de ikke er opvokset i. Bogen tager udgangspunkt i Berlinmurens fald og stiller spørgsmålet, om disse unge mennesker skriver ud fra en frihed og pluralitet, født i 1989, og ind i en ny og bredere paneuropæisk tradition?

Hans-Gert Pöttering, MEP og tidligere formand for Europa-Parlamentet, beskrev i sin tale "Projektet "Du er her" som et vidnesbyrd om unge menneskers fascination af Berlinmurens fald og et forsøg på at lokalisere og bestemme deres identitet i dette nye, unge og udelte Europa".

Bulgarien - "BEST Engineering Competition BEC"

Endelig gik tredjepræmien til det bulgarske projekt "BEST Engineering Competition BEC" - en konkurrence, der har til formål at samle og udfordre unge europæere. Begivenheden, der er arrangeret af Bestyrelsen for de Europæiske Teknologistuderende ("Board of European Students of Technology BEST"), Sofia, samlede 21 unge europæere fra 11 lande fordelt på 5 teams, der hver især fik til opgave at designe en robot drevet af miljøvenlig energi og som ville kunne anvendes til at indsamling og sortering af affald.

Præmier og udvælgelsesprocedure

De tre vinder-projekter modtager henholdsvis € 5000, € 3000 og € 2000 hver. Vinderne vil også blive inviteret til at besøge Europa-Parlamentet inden for de kommende måneder.

Nationale juryer bestående af min. 2 medlemmer af Europa-Parlamentet samt en repræsentant for en ungdomsorganisation valgte i marts en vinder for hver af EU's 27 medlemslande. I april blev de endelige vindere udpeget blandt de 27 nationale bidrag af en jury bestående af 3 MEP'er, formanden for Europa-Parlamentet Jerzy Buzek og fire repræsentanter for Stiftelsen af Den Internationale Charlemagne Ungdomspris.

Repræsentanter for de 27 projekter var inviteret til at overvære prisoverrækkelsen i Aachen.

Det er muligt at modtage audiovisuelt materiale fra prisoverrækkelsen.

Kontakt :

Ayla Sultan CICEK
DE
BXL: (+32) 2 28 41009
STR: (+33) 3 881 74005
PORT: (+32) 498 98 13 37
EMAIL: presse-de@europarl.europa.eu

Rikke ULDALL
DK
BXL: (+32) 2 28 42976
EMAIL: presse-dk@europarl.europa.eu

 .